Omtale

Skrevet d. af

Kirsten Svenstrup, billedkunstner

Kirsten Svenstrup har som billedkunstner, sit eget særegne billedsprog, der vanskeligt lader sig indpasse i nogen bestemt stil. På den ene side er der over hendes værker en genkendelighed, der lokker humoren, smilet og ironien frem. På den anden side rammes man af den dybeste alvor og eftertænksomhed, der fører langt omkring i det menneskelige sind. Hendes rolle på det billedkunstneriske plan synes, ligesom klovnen eller narrens, at være den, der gennem smilet, latteren og selvspejlingen konfronterer os med det, som vi sjældent selv ser i øjnene.

Den naivistiske stil i hendes kunst er på ingen måde noget tillært eller tilstræbt, men repræsenterer på den mest renfærdige måde det specielle udtryk, som er hendes. Hun øser tilsyneladende af et bundløst kar af billedfortællinger fra et farverigt liv. Billederne udfolder sig lige naturligt på plane billedflader som på skulpturens kurvede former. Hun bruger konstant af sit personlige oplevelsesregister og sætter på den vis livet på spil i sin kunst.  Ikke underligt at hun har kunstneriske forbilleder som Henry Heerup og Herman Stilling.

Hendes værker lyser af en åbenhed og livskraft, som virker dragende og smittende. Ved nærmere eftersyn dukker snart andre lag frem, som åbner for nye indtryk og gør oplevelsen mere mangfoldig.

Som de gamle eventyrfortællere forstår hun at forme en historie, så man synes at kende alt igen fra sit eget liv. Man glædes over genkendelsen og spejler sig i historien, men efterlades i undren og eftertænksomhed.

SKULPTURER I BEMALET STENTØJSLER
Der er en stærk og indlysende sammenhæng mellem form og indhold. I en lang periode har stentøjsleret været hendes foretrukne materiale. Her har hun bidraget med fornyelse, idet hun på usædvanlig vis anvender olie- og acrylfarve i stedet for keramiske glasurer, til bemaling af det brændte ler. Metoden er ganske usædvanlig. Resultatet bliver en blanding af maleri og skulptur, som sjældent ses under vore himmelstrøg, men som er ret almindelig f.eks. i Mexico eller Indonesien.

Kirsten Svenstrups skulpturer bærer præg af folkekunstens evne til at sammenføje billedets form med fortællingens mytiske og rituelle kraft. Måske er det netop det, som gør hendes værker så usædvanlige i en moderne kunstsammenhæng. Det mytiske og rituelle lever i hendes kunst, som en ubrudt linie fra en længst forgangen tid.

SØJLESKULPTURER
De bemalede keramiske skulpturer har i de senere år fået følgeskab af bemalede træsøjler i forskellige former. Det startede med to meter høje bemalede søjler udstillet på Fyns Kunstmuseum i 2010 som ”Lys over land”, ”Lys over hav” og ”Lys over himmel”.

Siden endnu en udstilling på Fyns Kunstmuseum med en enkelt stor træsøjle som en parafrase over Johannes Larsens fuglemalerier og fuglefibler fra bronzealderen. Et værk, som har bragt hende stor anerkendelse.

Siden har arbejdet med søjlerne taget fart og udføres i mange forskellige former og størrelser. De er et billedligt mylder af liv og historier om livets udfoldelse på godt og ondt, og rejser sig i en ny luftig elegance.

BRONZESKULPTURERNE
Menneskefiguren har altid været noget centralt i hendes kunst. Men hvor hun i  de keramiske skulpturer oftest har arbejdet med figurgrupper, mennesker i forskellige sammenstillinger og attituder, blev bronzeskulpturerne portrætter af enkelte individer.

Portrætter i egentlig forstand er de ikke, da de ikke har nogen naturalistisk lighed med den egentlige model. De individuelle træk opløses, og figuren bliver et symbol på mennesket i al almindelighed. Tilbage står menneskefiguren, enkel indtil det simple, med de sidste rester af individualiteten udtrykt som den menneskelige karisma, f.eks. gennem et par stirrende øjne og en måbende mund. Figurerne har nået en sådan grad af symbolsk lighed, at ansigterne fremstår som noget, der kunne minde om en maske.

Bronzeskulpturerne har en særegen flertydighed af simpelt hverdagsliv blandet med mytisk fortælling og arketypiske overtoner. Det er fremmedartet og pære-dansk.

At opleve Kirsten Svenstrups bronzeskulpturer er som en rejse i hendes eget mytiske og eventyrlige land, der såmænd ikke er andet, end et sted på Sydvestfyn, hvor Helnæs Bugt som en tunge slikker ind mod den fynske kyst.

GRAFIKKEN
Som grafiker har Kirsten Svenstrup gennem mange år arbejdet med linoleumsnit som den foretrukne udtryksform. Motivkredsen er den samme som i skulpturerne. En mytisk og eventyrlig verden breder sig på billedfladen og minder undertiden om billedfortællingerne under hvælvingerne i vore gamle kirker. Ganske vist har billederne eventyrfortællingens sproglige fantasi og frihed over sig, men der er ikke tale om nostalgisk tilbageblik. Som i de middelalderlige kalkmalerier, er visionerne hentet lige ud af den aktuelle dagligdag. Billederne undergår eventyrfortællerens og billedkunstnerens sproglige transformation.

Således fremstår Kirsten Svenstrups grafik, ligesom hendes skulpturer, i et ejendommeligt dobbeltlys, hvor betragteren hurtigt fanges ind i en eventyrlignende fortælling, for derefter at blive konfronteret med billedet som et spejl. Troldspejlet, der bryder overfladen, og giver indblik i arketypiske lag af menneskesindet.

Ikoner
Ikonmaleriet har altid facineret mig, - enkeltheden i motivet, symbolerne, farverne og de arketypiske temaer.

Inspirationen til mine ikoner har jeg fra det klassiske ikonmaleri, men mine billeder er ikke ikoner i klassisk forstand.

Jeg former mine ikoner i mit eget billedsprog og ud fra mit særlige billedunivers, hvor mennesker, dyr og planter optræder side om side med engle, trolde og andre mytiske figurer i et univers med sol, måne og himlens stjerner.

Omdrejningspunktet er UNDERET, det mindste i det største.

Ikonerne males med acrylfarve på træ.

Om sit arbejde siger Kirsten Svenstrup:
”Inspirationen til min billedverden henter jeg i de nære omgivelser. Det er mennesker, dyr og tingene omkring mig, -det er himlen, havet og stjernerne, der er mit billedunivers.

Indtrykkene omsættes til mit eget billedsprog, hvor alt er muligt. Oplevelsen af naturen i al dens mangfoldighed fæstnes på nethinden og omsættes senere i skulpturer og billeder, hvor de får ny betydning og overraskende tydninger”.

Himlen, havet og stjernerne

Skytsengle optræder side om side med en klog hyldemor og glade forelskede mennesker i billedkunstneren Kirsten Svenstrups værker. Hun arbejder især med stentøj, hvor hun bemaler det færdigbrændte resultat med stærke acrylfarver.

Kirsten Svenstrup (f.1941) er læreruddannet med speciale i billedkunst og har i en årrække som seminarielærer undervist i dette fag, men i de senere år har hun helt helliget sig sin kunst. Hun har sit helt særegne billedsprog, på den ene side karakteriseret ved genkendelighed, der kalder både ironi, smil og humor frem. På den anden side er der en dyb alvor og eftertænksomhed, som rammer ned i det menneskelige sind. Hun ser gerne kunstens rolle som klovnens og narrens – den figur, der via latteren konfronterer os med det, vi sjældent får øje på ved os selv.

Kirsten Svenstrup debuterede i 1970 og har siden udstillet over hele landet, ofte sammen med andre naivister. Flere museer har også haft bud efter hendes arbejder. Hun har ofte været optaget af det arketypiske, mytiske og religiøse, hvad hun på bedste vis demonstrerede, da hun udstillede en stribe olie- og acrylbemalede skulpturer i stentøjsler i Odense domkirke 1999. Hendes fascination af det mytiske giver sig udtryk i brug af symboler, som hun henter fra myter og andre magiske fortællinger.

Ole Lindbo